Højden på pygmæer der aldrig har forplantet sig med store afrikanere eller hvide, er 120 - 150 cm for mænds vedkommende og pygmæ kvinderne tilsvarende mindre. Sådanne pygmæer lever i Ituri regnskovene i det nordvestlige Congo Kinchasa (se kortet). De tilhører Bambuti, eller kortere, Mbuti gruppen.

Højden på pygmæer der aldrig har forplantet sig med store afrikanere eller hvide, er 120 - 150 cm for mænds vedkommende og pygmæ kvinderne tilsvarende mindre. Sådanne pygmæer lever i Ituri regnskovene i det nordvestlige Congo Kinchasa (se kortet). De tilhører Bambuti, eller kortere, Mbuti gruppen.

Noget større pygmæer lever bl.a. i Congo Brassaville, Den Centralafrikanske republik, Cameroun og Gabon. Når disse pygmæer er større, mener man at det skyldes opblanding med bantu og hvide, men det vil fremtidige DNA-analyser vise nærmere. Det har hidtil især været disse større pygmæers kultur og grupper der er ved at smuldre på grund af tømmerhugst, krybskytteri, omdannelse af pygmæernes skov til plantager og grønne ørkener, vejbyggeri, infektionssygdomme osv - den skæbne som måske de fleste oprindelige naturfolk i verdens regnskove har oplevet og endnu oplever såfremt de ikke har kraft til at hævde sig eller fået en god udviklings støtte til det.

I bjergegne i Rwanda og Burundi lever Batwa, eller kortere, Twa pygmæerne. De har fra gammel tid levet i samspil enten med hyrdefolket Tutsi eller landbrugsfolket Huti. Twa har så længe nogen har erindring, været pottemagere som sælger deres varer på markederne i de store afrikaneres landsbyer. Nogle spiller også musik ved de høje Tutsiers fornemme "hoffer" eller er tjenere for dem.

Pygmæerne er alle steder berømte for sine gode musikere og dansere. Historiefortælling er højt udviklet og historiefortælleren bruger en række effekter under sin beretning, sang, dans, dramatiske optrin... Historiefortælleren er højt respekteret.

Pygmæernes lille størrelse skyldes i hovedsagen en genetisk nedsat produktion af væksthormonet IG-1. Det betyder bl.a. at nyfødte pygmæer har næsten samme størrelse som de store afrikaneres.

En genetisk oprindelig pygmæ mand vejer lidt over 40 kg. Disse oprindelige pygmæer har relativt lys hud, forholdsvis lange arme og korte ben, forholdsvis stort hoved, særdeles kruset hår, kort bred næse og smalle læber - for at nævne nogle synlige træk.

Buskmænd fra Kalahari ørkenen i Sydafrika og små grupper af mennesker i Østasien og på Ny Guinea er også genetisk små mennesker, dog alle større end Mbuti pygmæerne. Ingen af disse stammer er beslægtede med hinanden eller pygmæerne, og deres lille størrelse skyldes forskellige gener. Det viser at de hver for sig er udviklet som selvstændige grupper, hver for sig, se hvordan i ####Livets udvikling####.

Man skønner at der findes 150.000 pygmæer.

Hver gruppe af pygmæer tæller op til 100. Gruppen lever i sit eget område af skoven, men den håndhæver ikke grænserne stærkt.

Pygmæer gifter sig ofte med en pige fra en nabogruppe - gjorde pygmæer aldrig det, ville der ske genetisk skadelig indavl i de små grupper. Betingelsen for at den giftelystne mand kan få en brud hos nabo gruppen er yderligere, at han kommer med en søster til gengæld for bruden.

En dygtig jæger blandt pygmæerne kan gifte sig med mere end én kvinde. Et tegn på at han kan klare det, er at han er særlig god til at finde honning og skaffe den hjem til sine kvinder. At have mere end en kvinde er ikke sjældent blandt helt andre naturlevende mennesker.

Alle børnene i pygmæ gruppen ved selvsagt hvem deres forældre er, men samtidig er børnene fælles for gruppen. Et barn får gerne en tår mælk hos naboen og sover også mange gange der. Det ligger til pygmæers sociale måde at leve, og dertil er gruppens medlemmer nære slægtninge af hinanden.

Som alle verdens mennesker er også pygmæer blufærdige. Ikke alene sørger de for at være alene når de har sex, de dækker også fra gammel tid deres køn med en mulumba. Det er et stort tørklæde banket ud af barken fra et træ, særligt visse figentræer egner sig til det. Tørklædet stikkes mellem benene og holdes fast om livet med en lian-snor.

Oprindeligt bruger pygmæer ikke tatovering, kun lidt kropsmaling og ikke mange smykker.

Blandt de fleste pygmæ grupper vinder billigt vestligt tøj nu indpas.